Mangfold arrangerede paneldebat for DLF på Folkemødet, og Cecilie moderede debatten ‘Hvordan kan skolen fremme ligestilling for real?

 

Cecilie introducerede debatten, den danske og nordiske status på området – og panelet, som bestod af Henriette Laursen, direktør i KVINFO, Regitze Maria Flannov fra Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening, forfatter og radiovært Geeti Amiri, Lynn Roseberry Ph.D., On The Agenda og Andreas Beck Kronborg fra DareGender, som kom med hver deres take på hvordan vi for alvor kan fremme ligestilling i folkeskolen.

Debatten forløb sådan, at Cecilie først spurgte til, hvordan status er og hvordan det egentlig ser ud i skolerne, hvortil Regitze Flannov og Geeti Amiri kom med deres syn på sagen. Geeti i et multikulturelt perspektiv. Begge panelister påpegede markante køns- og etniticitetsrelaterede udfordringer, der fastholder børn og unge i marginaliserede positioner på baggrund af forestillinger om køn og etnicitet, som kan begrænse børn i deres udvikling, læring og trivsel.

Lynn Roseberry træk den røde tråd mellem skolens manglende fokus på kønsbias, kønsstereotype praksisser og skolens ansvar for at fremme ligestilling. Andreas Kronborg pegede på normkritikken som et redskab, der kan fremme ligestilling i folkeskolen ved at kritisere og modarbejde de strukturer, der gør at nogle mennesker har flere privilegier end andre. Henriette Laursen svarede, at vi må udbrede viden om køn og ligestilling, og dermed nedbryde stereotype normer og fordomme, der er med til at (re)producerer kønsbias. Desuden kom der forskellige bud fra både publikum og panelister, hvor der blandt andet blev forslået, at skoler systematisk skal arbejde med at implementere normbevidste og intersektionelle perspektiver, der forholder sig til hvert enkelt individs muligheder og/eller begrænsninger. Der blev fokuseret på læreruddannelsen, efter- og videreuddannelse af lærere, og idéer om at samarbejde med KL og kommunaldirektører. Alle sammen gode bud på, hvordan man med målrettet fokus, praktiske justeringer og mere bevidst refleksion kan være med til at fremme ligestillingen i skolen – for real !

Mangfold har været partner i det nordiske forskningsprojekt, som kommer med seks promising practices til fremme af ligestilling i daginstitutioner og skoler, du kan læse rapporten her: https://www.cecilienorgaard.com/wp-content/uploads/2016/03/Mapping_project_done.pdf

Cecilie Nørgaard